Årets sværeste opgave


De fleste fotografer ved hvor svært det kan være at tage billeder af sine egne børn. Da jeg startede med fotografering og især portrætfotografering, blev mine børn udsat for alt lige fra at få smid flødeboller i hovedet, til at skulle hoppe i koldt vand, kravle rundt i forladte huse eller blive badet i røg fra en alt for kraftig røgmaskine og meget mere.

Teenageren

Jeg er far til tre piger som i skrivende stund er 9,12 og 19 år, den ældste har for længst sagt fra, Isabella på 12 har altid været meget udadvendt og været klar på det meste, men nu er hun blevet teenager “altså gået lidt i stykker” og i gang med at blive genopbygget og så snart jeg hiver mit kamera frem bliver hun skeptisk, hun vil stadig gerne have taget billeder men på hendes præmisser for alt hvad jeg disker op med er til den platte side ifølge hende.

Den yngste

Den mindste i flokken Nikoline har haft en periode hvor hun heller ikke har været så frisk på billeder, hun ser rigtig meget op til sine ældre søskende så mon ikke deres reaktion har noget med det at gøre, men her det sidste stykke tid har hun virkelig været på, så da hun kom og spurgte om vi ikke skulle tage en smut i skoven og lave lidt billeder så var jeg klar.

Min ældste datter blev reddet af, at hun skulle på arbejde, så denne her omgang stod den på portrætfotografering af en teenager og en med virkelig fart på.

Hvorfor sværeste?

Jeg havde en opgave inden, hvor jeg skulle fotografere en familie som jeg har fotograferet rigtig mange gange efterhånden, solen skinnede og skoven tog sig ud for sin bedste side, jeg har altid været fascineret af den lidt mere dokumentarisk tilgang når det kommer til portræt billeder i naturen af især børn, mange gange kan lys, lamper, stativer og andet udstyr hurtigt taget fokus og billederne bliver aldrig helt naturlige og umiddelbare.

Jeg fotografere altid i børnenes tempo, og hvis det kræver vi skal finde en trold, klatre i et træ eller ned og ligge på alle fire for at skabe en god stemning så er det langt vigtigere fremfor at tage 20000 billeder, der ikke er naturlige og eller ærlige.

Men mine børn kender mig og de ser mig ikke som fotograf men som deres far med endnu en skør ide, som ovenikøbet indbefatter ingen telefoner, ipad eller netflix, og da vejret var “mega nederen og seriøst pisse koldt – citat Isabella” så var det op af bakke fra start af, dog lokkede det lidt at min kæreste havde medbragt vores hund.

Jeg kunne mærke med det samme at den mindste Nikoline var klar fra starten, hvor Isabella som stadig havde taget det pæne tøj på og sat håret, lige skulle bruge lidt tid på at acceptere det hele, men langsomt kom vi igang og min tilgang er ikke meget anderledes med mine egne børn som med andres, jeg er meget ligefrem og afslappet, dette ved mine børn godt så hvis jeg prøver for meget ved jeg de trækker sig.

Vi gik en lille tur der blev taget lidt billeder fra hoften, nogle enkelte opstillet og et par stykker hvor de stod sammen, jeg prøver aldrig på at få børn eller unge til at fremstå som noget de ikke er hvis en teenager er teenager så skal mine portrætter vise dette, og hvis, som i det her tilfælde tage billeder af en med fart på så skal billederne afspejle dette.

Når jeg fotografere børn er det vigtigt for mig at børnene for en god oplevelse, billederne er jeg som udgangspunkt ligeglade med til at starte med. Hvis oplevelsen og stemningen er god så ved jeg så opstår der massere af naturlige og ærlige øjeblikke her er det så min opgave at være klar når de opstår.

Hvilke billeder betyder noget ?

Min erfaring siger mig at det er ikke de, tekniske flotteste billeder som betyder noget på den lange bane. De billeder der betyder mest er for mig, er dem der fortæller, og viser mest af den periode hvor billederne er taget, så et portræt af en teenager skal vise en teenager, og har man et sår, blåt øje eller lidt snavs på bukserne, fordi man er snublet, da man lige har en periode hvor man er lidt klodset, måske nysgerrig eller bare umiddelbar, så er det det jeg gerne vil fortælle, og det er de portrætter og billeder, som betyder noget når man (jeg) sidder 10 år efter og kigger i fotoalbummet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Anders N ©
info@andersn.dk - CVR.34096635