Tag: opgave

Tobias konfirmation

Lang konfirmand sæson.
Konfirmand sæsonen har været rigtig lang i år, og det må faktisk godt fortsætte på den måde de næste mange år. I år har jeg både fotograferet konfirmander i efterårs farver og i sommer farver, og det har været helt fantastisk.

Jeg elsker at tage billeder af konfirmander, dels fordi det er en betydningsfuld og stor dag som virkelig skinner igennem hos konfirmanderne, men også fordi de fleste konfirmander selv har en masse ideer til de endelige billeder.

Uanset om man vil det eller ej så har man det jo med at blive ældre og nogle gange går det rigtig stærkt og det kan svært at følge med, men hvis nogle har fingeren på pulsen så er det alle de unge i konfirmations alderen. Jeg har lært utroligt meget når jeg har taget billeder af konfirmanderne, de er rigtig gode til at komme med ideer, og udfordringer og det er friske på det meste.

Et pusterum.
Jeg oplever også tit at det lille pusterum de oplever under fotograferingen er noget de fleste hilser velkommen, de får lige 30-60 minutter væk fra stressen og nogle bruger også tiden på at få nerverne i ro, jeg har faktisk flere gange oplevet af de gerne lige vil læse lidt af deres tale op, fordi de simpelthen er så nervøse, hvilket jeg godt kan forstå.

Denne her gang var det Tobias der var den stolte konfirmand, som altid når jeg tager konfirmations billeder, var jeg ved kirken i god tid, klar til at forevige udgang, lykønskninger og kørslen væk fra kirken.

Vi var så heldige at ca små 500 meter fra kirken lå der en lille park, og her lavede vi de officielle portrætter af Tobias både alene og sammen med hans familie. Alle billederne denne her gang er skudt ved brug af det naturlige lys.

Nyt byråd

De fleste fotografer ved vor svært det kan være at tage billeder af sine egne børn. Da jeg startede med fotografering og især portrætfotografering, blev mine børn udsat for alt lige fra at få smid flødeboller i hovedet, til at skulle hoppe i koldt vand, kravle rundt i forladte huse eller blive badet i røg fra en alt for kraftig røgmaskine og meget mere.

Årets sværeste opgave

De fleste fotografer ved hvor svært det kan være at tage billeder af sine egne børn. Da jeg startede med fotografering og især portrætfotografering, blev mine børn udsat for alt lige fra at få smid flødeboller i hovedet, til at skulle hoppe i koldt vand, kravle rundt i forladte huse eller blive badet i røg fra en alt for kraftig røgmaskine og meget mere.

Teenageren

Jeg er far til tre piger som i skrivende stund er 9,12 og 19 år, den ældste har for længst sagt fra, Isabella på 12 har altid været meget udadvendt og været klar på det meste, men nu er hun blevet teenager “altså gået lidt i stykker” og i gang med at blive genopbygget og så snart jeg hiver mit kamera frem bliver hun skeptisk, hun vil stadig gerne have taget billeder men på hendes præmisser for alt hvad jeg disker op med er til den platte side ifølge hende.

Den yngste

Den mindste i flokken Nikoline har haft en periode hvor hun heller ikke har været så frisk på billeder, hun ser rigtig meget op til sine ældre søskende så mon ikke deres reaktion har noget med det at gøre, men her det sidste stykke tid har hun virkelig været på, så da hun kom og spurgte om vi ikke skulle tage en smut i skoven og lave lidt billeder så var jeg klar.

Min ældste datter blev reddet af, at hun skulle på arbejde, så denne her omgang stod den på portrætfotografering af en teenager og en med virkelig fart på.

Hvorfor sværeste?

Jeg havde en opgave inden, hvor jeg skulle fotografere en familie som jeg har fotograferet rigtig mange gange efterhånden, solen skinnede og skoven tog sig ud for sin bedste side, jeg har altid været fascineret af den lidt mere dokumentarisk tilgang når det kommer til portræt billeder i naturen af især børn, mange gange kan lys, lamper, stativer og andet udstyr hurtigt taget fokus og billederne bliver aldrig helt naturlige og umiddelbare.

Jeg fotografere altid i børnenes tempo, og hvis det kræver vi skal finde en trold, klatre i et træ eller ned og ligge på alle fire for at skabe en god stemning så er det langt vigtigere fremfor at tage 20000 billeder, der ikke er naturlige og eller ærlige.

Men mine børn kender mig og de ser mig ikke som fotograf men som deres far med endnu en skør ide, som ovenikøbet indbefatter ingen telefoner, ipad eller netflix, og da vejret var “mega nederen og seriøst pisse koldt – citat Isabella” så var det op af bakke fra start af, dog lokkede det lidt at min kæreste havde medbragt vores hund.

Jeg kunne mærke med det samme at den mindste Nikoline var klar fra starten, hvor Isabella som stadig havde taget det pæne tøj på og sat håret, lige skulle bruge lidt tid på at acceptere det hele, men langsomt kom vi igang og min tilgang er ikke meget anderledes med mine egne børn som med andres, jeg er meget ligefrem og afslappet, dette ved mine børn godt så hvis jeg prøver for meget ved jeg de trækker sig.

Vi gik en lille tur der blev taget lidt billeder fra hoften, nogle enkelte opstillet og et par stykker hvor de stod sammen, jeg prøver aldrig på at få børn eller unge til at fremstå som noget de ikke er hvis en teenager er teenager så skal mine portrætter vise dette, og hvis, som i det her tilfælde tage billeder af en med fart på så skal billederne afspejle dette.

Når jeg fotografere børn er det vigtigt for mig at børnene for en god oplevelse, billederne er jeg som udgangspunkt ligeglade med til at starte med. Hvis oplevelsen og stemningen er god så ved jeg så opstår der massere af naturlige og ærlige øjeblikke her er det så min opgave at være klar når de opstår.

Hvilke billeder betyder noget ?

Min erfaring siger mig at det er ikke de, tekniske flotteste billeder som betyder noget på den lange bane. De billeder der betyder mest er for mig, er dem der fortæller, og viser mest af den periode hvor billederne er taget, så et portræt af en teenager skal vise en teenager, og har man et sår, blåt øje eller lidt snavs på bukserne, fordi man er snublet, da man lige har en periode hvor man er lidt klodset, måske nysgerrig eller bare umiddelbar, så er det det jeg gerne vil fortælle, og det er de portrætter og billeder, som betyder noget når man (jeg) sidder 10 år efter og kigger i fotoalbummet.

Anders N ©
info@andersn.dk - CVR.34096635